Afdødekontakt
Når vi mister en fra familien eller en nær ven, savner vi tit denne sjæl. Ved afdødekontakt har du mulighed for at komme i kontakt med afdøde slægtninge og venner, som ønsker at meddele sig til dig. Jeg kan ikke altid bestemme, hvem der skal komme og hvornår. De afdøde har deres frie vilje til at ønske kontakten. Når der først er åbnet op for muligheden for en kontakt er de oftest ivrige efter at meddele sig. Beskederne fra den afdøde er styret af, hvad han/hun ønsker at fortælle. Derfor er sådan en kontakt præget af den afdødes temperament og udtryksform, på samme vis som da de levede.
Jeg vil som medie søge at få så mange konkrete informationer, beskrivelser og budskaber som muligt fra den afdøde. Der kan typisk komme beskrivelser af udseende, vaner/uvaner, karakteristika, minder, dødsårsag, budskaber mv.